Journalisternes egen sandhed
Lad os fortælle sandheden - ikke som den ser ud i journalistens eget hoved, men som den folder sig ud i virkeligheden.
af ANNE LEA LANDSTED
ENSIDIGT. "Han er ikke i fare", tordnede Ekstra Bladet hen over forsiden for nogle uger siden. Det er løgn og latin, hævdede Information dagen efter under overskriften: "Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst"
Den seneste tid har medierne beskæftiget sig intensivt med de afviste og udvisningstruede irakiske asylansøgere, der i en periode forskansede sig i Brorsons Kirke i København. Og spørgsmålet, som optog især Ekstra Bladet og Information var, om de er i fare eller ej, når de bliver sendt hjem. Et spørgsmål, som er næsten umuligt at besvare og vel egentlig også er irrelevant, da der er tale om mennesker, der for de flestes vedkommende har opholdt sig i Danmark i otte år, fordi det ikke har været muligt at rejse hjem, og derfor efterhånden er mere knyttede til Danmark end Irak. Men den pointe har ikke optaget medierne.
Desværre - for resultatet af det andet fokus er ukritisk og ensidig journalistik. Og et klassisk eksempel på, hvad der sker, når man som journalist på forhånd har lagt sig fast på en vinkel og vil gøre næsten hvad som helst for at få virkelig-
heden til at passe til vinklen.
Ekstra Bladet har besluttet, at de irakiske asylansøgere ikke er i fare for at rejse hjem, men tværtimod er nogle platugler - eller som avisen lader en kurdisk krigshelt sige: "De fleste asylsøgere er løgnere."
Og en af de helt store er ifølge Ekstra Bladet Mohamad fra Brorsons Kirke.
En journalist rejste derfor til Irak for at få dokumenteret sin påstand. Desværre havde han glemt sine kildekritiske briller i Danmark. Hans kilder er blandt andet en politiinspektør, en kommunaldirektør og en skoleinspektør, som ganske vist ikke kan huske Mohamad, men ikke tror, at nogen vil ham noget ondt.
Politiinspektøren og kommunaldirektøren er til gengæld ikke i tvivl.
"Den mand har intet at frygte."
Nu kunne man være fræk og vende spørgsmålet om og spørge journalisten: Hvad pokker havde du forestillet dig, de ville svare? Havde du forestillet dig, at en politiinspektør, som skal opretholde lov og orden, ville svare "ja, han er i overhængende fare"? Næppe. Det samme gælder kommunaldirektøren. Selvfølgelig vil han da sælge sin by som en god by.
Information har ikke været i Irak. Alligevel mener avisen at kunne bedømme Ekstra Bladets afsløring som "et enestående dilettantisk stykke journalistik", der på ingen måde fortæller nogen sandhed. Avisens kilde er lige så forudsigelig som politiinspektøren og kommunaldirektøren.
Claus Juul er juridisk konsulent i Amnesty International og ansat til at forsvare menneskerettigheder. Derfor mener han, ikke overraskende, at Ekstra Bladets journalistik er "usmagelig og umoralsk". Og så udtaler han sig i øvrigt om noget, han ikke har en pind forstand på, nemlig journalistik. Men det finder journalisten på Information tilsyneladende irrelevant, så længe Claus Juul bekræfter hans vinkel. Igen en gang ukritisk mikrofonholderjournalistik - bare med modsat fortegn. Endda begået af en journalist, der på lederplads løfter moralens pegefinger og minder os om, at det er "journalistikkens opgave at arbejde sig tættest muligt på sandheden".
Det sidste kan jeg bestemt ikke være uenig i. Derfor, kære kolleger, lad os fortælle sandheden - ikke som den ser ud i journalistens eget hoved, men som den folder sig ud i virkeligheden. Og tro mig. Virkeligheden overgår ofte langt fantasien.
Lad os fortælle sandheden - ikke som den ser ud i journalistens eget hoved, men som den folder sig ud i virkeligheden.
af ANNE LEA LANDSTED
ENSIDIGT. "Han er ikke i fare", tordnede Ekstra Bladet hen over forsiden for nogle uger siden. Det er løgn og latin, hævdede Information dagen efter under overskriften: "Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst"
Den seneste tid har medierne beskæftiget sig intensivt med de afviste og udvisningstruede irakiske asylansøgere, der i en periode forskansede sig i Brorsons Kirke i København. Og spørgsmålet, som optog især Ekstra Bladet og Information var, om de er i fare eller ej, når de bliver sendt hjem. Et spørgsmål, som er næsten umuligt at besvare og vel egentlig også er irrelevant, da der er tale om mennesker, der for de flestes vedkommende har opholdt sig i Danmark i otte år, fordi det ikke har været muligt at rejse hjem, og derfor efterhånden er mere knyttede til Danmark end Irak. Men den pointe har ikke optaget medierne.
Desværre - for resultatet af det andet fokus er ukritisk og ensidig journalistik. Og et klassisk eksempel på, hvad der sker, når man som journalist på forhånd har lagt sig fast på en vinkel og vil gøre næsten hvad som helst for at få virkelig-
heden til at passe til vinklen.
Ekstra Bladet har besluttet, at de irakiske asylansøgere ikke er i fare for at rejse hjem, men tværtimod er nogle platugler - eller som avisen lader en kurdisk krigshelt sige: "De fleste asylsøgere er løgnere."
Og en af de helt store er ifølge Ekstra Bladet Mohamad fra Brorsons Kirke.
En journalist rejste derfor til Irak for at få dokumenteret sin påstand. Desværre havde han glemt sine kildekritiske briller i Danmark. Hans kilder er blandt andet en politiinspektør, en kommunaldirektør og en skoleinspektør, som ganske vist ikke kan huske Mohamad, men ikke tror, at nogen vil ham noget ondt.
Politiinspektøren og kommunaldirektøren er til gengæld ikke i tvivl.
"Den mand har intet at frygte."
Nu kunne man være fræk og vende spørgsmålet om og spørge journalisten: Hvad pokker havde du forestillet dig, de ville svare? Havde du forestillet dig, at en politiinspektør, som skal opretholde lov og orden, ville svare "ja, han er i overhængende fare"? Næppe. Det samme gælder kommunaldirektøren. Selvfølgelig vil han da sælge sin by som en god by.
Information har ikke været i Irak. Alligevel mener avisen at kunne bedømme Ekstra Bladets afsløring som "et enestående dilettantisk stykke journalistik", der på ingen måde fortæller nogen sandhed. Avisens kilde er lige så forudsigelig som politiinspektøren og kommunaldirektøren.
Claus Juul er juridisk konsulent i Amnesty International og ansat til at forsvare menneskerettigheder. Derfor mener han, ikke overraskende, at Ekstra Bladets journalistik er "usmagelig og umoralsk". Og så udtaler han sig i øvrigt om noget, han ikke har en pind forstand på, nemlig journalistik. Men det finder journalisten på Information tilsyneladende irrelevant, så længe Claus Juul bekræfter hans vinkel. Igen en gang ukritisk mikrofonholderjournalistik - bare med modsat fortegn. Endda begået af en journalist, der på lederplads løfter moralens pegefinger og minder os om, at det er "journalistikkens opgave at arbejde sig tættest muligt på sandheden".
Det sidste kan jeg bestemt ikke være uenig i. Derfor, kære kolleger, lad os fortælle sandheden - ikke som den ser ud i journalistens eget hoved, men som den folder sig ud i virkeligheden. Og tro mig. Virkeligheden overgår ofte langt fantasien.
RSS Feed